I det fynske folks tjeneste

Beredskab Fyn: Katastrofeturister står i vejen for vores køretøjer

00:33

Selv om politiet har rådet folk til at holde sig væk, er der så mange folk på de sydfynske havne, at de står i vejen for Beredskab Fyn.

Ved Det Gule Pakhus i Svendborg strømmer vandet ind mod bygningerne, og selv om stormfloden i sig selv volder nok problemer, har Beredskab Fyn store problemer med de mange ”katastrofeturister”, som er mødt op for at se stormfloden.

- Vi har nogle store udfordinger med folk, der færdes hernede. Dem vil vi gerne opfordre til at tage væk. Vi har svært ved at køre med vores køretøjer, siger Kenneth Hørdum.

Fynboerne er troppet op på de sydfynske havne, til trods for at Fyns Politi tidligere onsdag aften advarede folk om ikke at lege katastrofeturister og blive hjemme.

Læs også Trods advarsel fra Fyns Politi: Fynboer leger katastrofeturister

Det er ikke kun for Beredskab Fyns skyld, men også for deres egen sikkerhed. Det kan ifølge politiet være livsfarligt, og det bekræfter Kenneth Hørdum.

- Vejene er underminerede hernede, så lige pludselig kan vi risikere, at folk går gennem fliserne. Omme på den anden side er fortovet helt væk. Der er en meter dybe huller, så der kan folk risikere at falde ned i, forklarer Kenneth Hørdum.

- Lad være med at lege katastrofeturister, hvor der er oversvømmelser. Det er ganske enkelt forbundet med livsfare, skrev Fyns Politi på Twitter tidligere onsdag aften. 

 

P-pladsen ved det gule pakhus nu spærret. Foto: Rikke Bekker

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.