Beredskabsstyrelsen døgnovervåger Fyrværco

Der bliver passet godt på Glamsbjerg efter fyrværkeri-katastrofen i Kolding. I knap en uge har en indsatsstyrke fra Beredskabsstyrelsen lagt en tæt ring om fyrværkerivirksomheden Fyrværco.

-


I alt 6 mand er udstationeret på Fyrværco

Der bliver passet godt på Glamsbjerg efter fyrværkeri-katastrofen i Kolding. I knap en uge har en indsatsstyrke fra Beredskabsstyrelsen lagt en tæt ring om fyrværkerivirksomheden Fyrværco.

Siden fredag har en styrke bestående af seks mand og en brandbil  overvåget Fyrværco døgnet rundt.

Brandslangerne er rullet ud på hele området, og der bliver konstant patruljeret på fabrikkens område.

- Det er vores samfund der får hjælp, og det er jeg glad for. Vores branche skal medvirke til at samfundet kan føle sig tryg ved, at vi er her, siger direktør Tim Storgaard fra Fyrværco.

Indsatsstyrken består af værnepligtige fra Haderslev, og næste gang der er vagtskifte kommer et hold fra Herning. Opgaven for de værnepligtige er at hindre en en fyrværkerikatastrofe,  som den i Kolding.

Opgaverne går ud på at døgnovervåge lageret af fyrværkeri - blandt andet bliver der holdt øje med røgudslip.

Selvom lageret i Glamsbjerg kun er halvt så stort som normalt bliver beredskabsstyrelsen ved Fyrværco indtil videre.

- Vi ved ikke hvor længe vi skal overvåges. Men når de nye regler træder i kraft forventer vi, at vores lager kan reduceres yderligere, og så må vi se om der fortsat er behov for døgnovervågning, siger Tim Storgaard.

Beredskabsstyrelsen har besluttet at alle fyrværkerilagre, der ligger i bymæssig-bebyggelse indtil videre skal døgnovervåges.

- Det er er tilbud, vi har valgt at give fem fyrværkerilagre i Danmark. Kendetegnende for de fem steder er, at de alle ligger i bymæssig bebyggelse, oplyser Jacob Vinther, pressechef i Forsvarsministeriet.

Oversigt

    Oversigt