I det fynske folks tjeneste

Beregn om du bliver oversvømmet

Nyborg Kommune har på sin hjemmeside lavet et system, så borgerne kan beregne om lige netop deres hjem er truet af oversvømmelse, når vandet stiger.

Borgerne i Nyborg kan beregne risikoen for oversvømmelse

Systemet har hidtil været brugt af Nyborg Kommunes Beredskab til at beregne hvor det er bedst at sætte ind ved vandstandsstigninger.

Men for at give borgerne mulighed for at beregne risikoen netop der hvor de bor, er systemet gjort tilgængeligt for offentligheden.

Systemet fungerer sådan, at borgeren kan indtaste vandstandsstigninger op til tre meter. Dernæst beregner systemet scenarier for hvilke områder der risikerer oversvømmelser ved den angivne stigning.

Systemet er stadig et vigtigt værktøj for Nyborg Kommunes Beredskab. Derfor kan det blive nødvendigt at lukke for offentlighedens adgang, hvis der er optræk til oversvømmelse, for at undgå overbelastning.

Læs om stormflodsanalyse i Nyborg