I det fynske folks tjeneste

Berga: Arena-aftale ulovlig

Ulovlig støtte til en privat virksomhed. Sådan kalder enhedslisten Odense Kommunes aftale med Odense Congress Center om en kommende arena. Enhedslisten vil klage til tilsynsrådet.

Arenaaftalen ligner en reel foræring, mener Per Berga.

Reel foræring

- Det er en reel foræring, siger Per Berga fra Enhedslisten og fortsætter:
- Sådan som kontrakten er udformet nu, så vil det i løbet af 20 år være OCC's arena uden nogen former for brugsret for Odense Kommune.

Odense Kommune betaler 20 millioner kroner for at få brugsretten til arenaen en tredjedel af tiden. Herefter overtager OCC hele brugsretten. Det ligner for meget en decideret foræring. og det er ulovligt, mener Enhedslisten.

I byrådet om 14 dage

Efter planen skal arena-projektet vedtages i byrådet om 14 dage. Det kan dog blive udsat for at overlade den store beslutning til det ny byråd næste år.