Berga stopper i byrådet

Efter 33 år i kommunalpolitik siger Enhedslistens Per Berga Rasmussen farvel ved næste kommunalvalg.

Med de 33 år er Per Berga Rasmussen Odense Byråds længst sidende medlem. Og efter de mange år er der både positive og negative afskedsord fra kollegaerne fra den modsatte fløj.

- Han er en utrolig dygtig og kompetent politiker, som også har forstået både at se hverdagen og har taget diskussionerne om de store ting, siger rådmand Jane Jegind fra Venstre.

Alex Ahrendtsen anerkender Per Berga Rasmussens flittighed, men har dog ikke kun rosende ord til sin kollega:

- Jeg synes ikke, at han har fået så meget ud af det, når man tænker på, at han har været der i 33 år.

Næste kommunalvalg finder sted i 2013.

Oversigt

    Oversigt