I det fynske folks tjeneste

Beruset mand faldt i havnen

En 42-årig mand faldt natten til søndag ubemærket i Odense Havn. Ved femtiden blev han fundet sovende i en sejlklub på den anden side af havnen.

En 42-årig mand faldt natten til søndag ubemærket i Odense Havn. Ved femtiden blev han fundet sovende i en sejlklub på den anden side af havnen.

Den 42-årige mand fra Odense var lørdag aften til fest i Dok5000 på den østlige side af havnen.

Klokken 5 modtager Fyns Politi en alarm om et indbrud i Sejlklubben Frem på den vestlige side af havnen. Her finder politiet den 42-årige mand afklædt og sovende under noget sejldug.

- Han har ikke været i stand til at give en nærmere forklaring på, hvad der er sket. Men alt tyder på, at han er svømmet tværs over havnen, og er brudt ind klubhuset for at få varmen, fortæller vagtchef Erik Skov fra Fyns Politi.

Strækningen fra den østlige kaj til Frems klubhus er omkring 400 meter.

Politi betragter indbruddet i klubhuset som nødret, og der bliver derfor ikke rejst nogen sigtelse mod en 42-årige, fortæller vagtchef Erik Skov fra Fyns Politi.

Den 42-årige fik lov til at sove rusen ud i detentionen i den varme kælder i detentionen under Politigården i Odense.

Ved du noget? Så send os et tip