Beruset mand overnattede på toilet

En værtshusgæst i Assens fik sig en ubehagelig overraskelse, da han lørdag morgen vågnede efter en bytur. Han havde sovet branderten ud på værtshusets toilet.

Klokken halv otte lørdag morgen ringede han til alarmcentralen.
 
- Hjælp, jeg er blevet låst inde, sagde han.
 
Manden var i løbet af natten faldet i søvn på toilettet på Rådhuspubben i Assens. Ved lukketid opdagede hverken personalet eller andre gæster manden, som derfor kunne sove branderten ud på toilettet.

Det lykkedes dog den forvirrede mand selv at finde ud af en bagdør, fortæller vagtchefen for Fyns Politi.

Oversigt

    Oversigt