Beskeden fangst første weekend med visitationszone

Siden indførelsen af visitationszone i Odense midtby har politiet kun gjort en beskeden fangst. Knive og andre farlige våben er det slet ikke blevet til.

Efter den første weekend med vistationszone i Odense midtby har Fyns Politi foretaget mere end 40 visitationer i området.

Det eneste, politiet har fundet, er en klump hash og en spray med tåregas.

Knive eller andre våben er ikke fundet, oplyser vagtchefen ved Fyns Politi.

- Hvis det er udtryk for at folk lader våbnene blive hjemme af frygt for at blive taget, så virker visitationszonen efter hensigten, siger han. 

Visitationszonen i Odense midtby blev indført mandag efter et knivstikkeri med to sårede weekenden før.

I det udpegede område kan politiet visitere alle i det offentlige rum uden at behøve mistanke om konkrete ulovligheder.

Oversigt

    Oversigt