Beskidt sprog forbydes på skole

Det skal være slut med at bruge ord som luder, møgsæk og fuck dig. I hvert fald på Tanderup Skole i Gelsted. Her har man efter en temadag besluttet at forbedre omgangstonen blandt eleverne.

-


Børnene foreslog selv grimme ord, der skal forbydes

Det skal være slut med at bruge ord som luder, møgsæk og fuck dig. I hvert fald på Tanderup Skole i Gelsted. Her har man efter en temadag besluttet at forbedre omgangstonen blandt eleverne.

- Drengene i min klasse kan godt finde på at kalde os pigere for ludere. De gør det for at være seje, fortælle Anne Nielsen fra 7. klasse på Tanderup Skole.

Skoleledelsen er blevet træt af elevernes til tider beskidte sprog.

- Det er desværre næsten blevet en naturlig del af børnenes sprog at bruge skældsord med racistiske og seksuelle undertoner. Det vil vi gerne til livs, siger skoleinspektør Andreas Feirup til TV 2/FYN.

På en tal-pænt-dag torsdag diskuterede eleverne på skolens syv klassetrin deres brug af grimme gloser over for hinanden og lærerne.

På mandag fremlægger ledelsen den nye sprogpolitik på skolen, så eleverne også får at vide, hvilke konsekvenser det har at falde tilbage til den gamle omgangstone.

 

Oversigt

    Oversigt