Beslutning om større klasse udskudt

Politikerne i Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg kunne tirsdag ikke blive enige om at hæve klassekvotienten i folkeskolerne fra 26 til 28. Sagen er udskudt til næste år.

Pernille Bendixen fra Dansk Folkeparti mener, at det vil være bedre at sænke timetallet i skolen i en periode end at hæve elevtallet til 28 elever i hver klasse.

- For mig er det en periode, vi skal spare, og der mener jeg ikke, at der sker noget ved at sænke timetallet. Til gengæld skal vi i så også i udvalget forpligte os til at sætte det op igen, siger Pernille Bendixen til Fyens Stifttidende.

Denne udmelding betød at der ikke kunne skabes enighed i udvalget, og dermed bliver Børn- og Ungeforvaltningens forslag om at hæve den såkaldt delingsfaktor fra 26 til 28 ikke til noget i denne omgang.
I første omgang er sagen nu udskudt til næste år.

Oversigt

    Oversigt