Besøgende strømmer til Vissenbjerg

Massiv støtte til Terrariet i Vissenbjerg. Lørdag myldrede det med gæster i den lukningstruede krybdyrs-zoo. Terrariet tror nu på en redning fra konkursen.

Det stort rykind på Terrariet i Vissenbjerg i dag kommer efter ugens melding om, at terrariet må lukke, fordi der ikke er penge til at betale løn.

Nogle af de trofaste støtter har lavet en Facebook-side. I løbet af få dage har 6.000 meldt sig ind

I dag kunne man indbetale støtte og blive fotograferet med en slange.

De sidste dages massive støtte har været helt overvældende for terrariets leder.

- Jeg begynder at tro på en redning. Tingene begynder at blive sat lidt i perspektiv nu, siger direktør Klaus Dræby fra Terrariet i Vissenbjerg.

Terrariet regner med at der er kommet så mange penge ind allerede, at der nu kan blive udbetalt løn til de ansatte her til den første.

Oversigt

    Oversigt