I det fynske folks tjeneste

Besparelser i Odense: Musikkorps kan reddes på målstregen

By- og Kulturudvalget i Odense Kommune skal tirsdag beslutte, hvor besparelserne for 2018-budgettet skal findes. Forligspartierne fremlægger ”meget alternativt sparekatalog”.

03:09

Det er de fire forligspartier Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten, som på By- og Kulturudvalgsmødet vil fremlægge et nyt sparekatalog.

Anders W. Berthelsen (S) skriver i en sms til TV 2/FYN:

- De fire forligspartier fremlægger vores alternative sparekatalog i morgen tidlig. Det ser meget anderledes ud. Mere kan vi ikke sige.

- De fire forligspartier fremlægger vores alternative sparekatalog i morgen tidlig. Det ser meget anderledes ud. Mere kan vi ikke sige.

 

Dermed bliver alle besparelsesmuligheder i 11. time bragt i spil.

Læs også S og SF: Musikkorps er fredet

Ét af de steder, hvor der var lagt op til besparelser i det oprindelige sparekatalog var på Odenses tre musikkorps. Tilskuddet til Odense Pigegarde, Odense Tamburkorps og Odense Skole- og Ungdomsorkester skulle bortfalde, og det ville betyde, at instrumenterne ville blive lagt på hylde, mener formændene for de tre musikkorps.

Efter en fælles demonstration gik Anders W. Berthelsen (S) og Brian Dybro (S) til medierne og fredede de tre musikorkestre inden forhandlingerne tirsdag. .

Alligevel fylder frygten for at blive frataget sit tilskud stadig meget hos Odense Pigegarde. 

- Jeg føler mig overhovedet ikke sikker, fortæller Anette Illum, formand for Odense Pigegarde.

Pernille Bendixen (DF) er medlem af By- og Kulturudvalget og hun glæder sig over det nye forslag.

Læs også Lukningstruet: Tre musikkorps kan være fortid i Odense

- Jeg er da glad for, at de endelig er kommet i arbejdstøjet. Det har vi jo ventet på siden før jul, hvor vi jo sad og ikke rigtig kom nogle veje, fordi man ikke ville pege på hverken det ene eller det andet, siger Pernille Bendixen.

Hun er dog utilfreds med, at det alternative sparekatalog først bliver fremlagt på dagen.

- Jeg synes jo, at det er lidt noget underligt noget. Det udelader jo, at vi overhovedet kan forholde os til det. Så det må det selv stå på mål for. Vi andre har ikke en chance for at sætte os ind i, hvad de kommer med.