Betal når du går til lægen

Danskerne skal fremover betale en del af udgiften ved at opsøge sin praktiserende læge. Det vil Venstre arbejde for i de kommende år.

Regeringspartiet Venstre vil fremover arbejde for brugerbetaling ved besøg hos de praktiserende læger.

Dermed underkendte Venstres medlemmer partiledelsens klare udmelding om, at regeringen ikke ønsker mere brugerbetaling i den offentlige sektor.

- Det er en sejr for alle de medlemmer af Venstre, som har bakket mig op i, at vi godt tør diskutere brugerbetaling og godt tør diskutere en reform af sygehusvæsenet. Både når det gælder, at pengene skal følge patienten, og at man kan tillade en vis brugerbetaling i praksissektoren, siger folketingsmedlem Gitte Lillelund Bech til Ritzau.

Oversigt

    Oversigt