I det fynske folks tjeneste

Betinget fængsel til dankort-svindlere

Seks unge fynboer mellem 18 og 25 år blev onsdag idømt bøder og betingede fængselsstraffe for svindel med dankort for omkring 150.000 kr. Dankort-svindlen fandt sted i Odense og involverede mere end 12 unge studerende.

-

Hovedmanden bag svindlen var en 19-årig mand, der lånte sine medstuderendes dankort mod at love dem 1200 kr. for lånet. Den 19-årige mand brugte de lånte dankort til at hæve betydelige beløb, hvorefter ejermændene meldte kortene stjålet. Manden er tidligere blevet idømt seks måneders fængsel.

Ved tilståelsessagen i Odense blev to af de unge idømt betingede fængselsstraffe på 40 dage.

Indtil nu er i alt 12 mennesker dømt i sagen, og ifølge anklageren er der flere sager på vej. Alle de  involverede er hidtil ustraffede og er handelsskoleelever, hf-studerende og studerende ved ungdomsuddannelserne.