Betinget fængsel til TPI-kasserer

En 44-årige kasserer fra Tarup-Paarup Idrætsforening slap torsdag med en dom på tre måneders betinget fængsel efter at have drænet klubbens kasse for 842.000 kr.

-

En 44-årige kasserer fra Tarup-Paarup Idrætsforening slap torsdag med en dom på tre måneders betinget fængsel efter at have drænet klubbens kasse for 842.000 kr.

Manden forsøgte at skaffe klubben flere penge gennem aktiehandel. Men i stedet tabte han formuer, da aktierne pludselig styrtdykkede, og så forsøgte han at hente pengene ind igen ved spil over Internettet.

Men pengene fortsatte med at fosse ud af TPI?s kasse og i alt mistede klubben 842.000 kr. på den spilleglade kasserers mislykkede investeringer.

Sagen er blevet kørt som en tilståelsessag ved Odense Ret. Og da manden ikke brugte pengene for egen vindings skyld, slap han med en betinget fængselsstraf på tre måneder. Samtidig skal han betale 512.000 kr. tilbage til den uheldige sportsklub.

Anklageren ved Odense Politi, Luise Høj, overvejer at anke strafudmålingen.

Oversigt

    Oversigt