Betjente fandt mand i færd med at stjæle fra byggeplads

En melding om en mistænkelig bil førte til anholdelse af en 45-årig lokal mand i Søndersø

En 45-årig lokal mand er anholdt for forsøg på tyveri fra en byggeplads i Søndersø.

- Vi får en melding om en mistænkelig bil og sender en patrulje derop. Patruljen finder bilen parkeret på en cykelsti ved et nyopført hus på Bøgegårdsvej, fortæller vagtchef Anders Furbo Therkelsen, Fyns Politi.

Derefter pågriber betjentene manden på stedet. Manden har haft uhindret adgang til området, da han ikke er sigtet for indbrud, men kun tyveriforsøg.

Vagtchefen forventer ikke, at den anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør.

Oversigt

    Oversigt