I det fynske folks tjeneste

Betjente mobber politividner

Uroen ulmer i Fyns Politi efter at flere betjente har vidnet mod to kolleger. Vidnerne bliver chikaneret af kolleger.

De to betjente er tiltalt for at have lukket øjnene for flere voldssager i Odense og embedsmisbrug samt for besiddelse af dopingstoffer efter at kolleger har vidnet mod dem. Det har fået andre kolleger til at chikanere og mobbe vidnerne. Det skriver MetroXpress.

Hans Illum Hansen, der er formand for Fyens Politiforening, bekræfter, at vidneudsagnene har skabt intern splid.

- Som kollega skal man hverken mobbes eller være ugleset, bare fordi man har gjort sin pligt og vidnet om forhold, som man har kendskab til, siger Hans Illum Hansen til avisen.

Kun i særlige og meget sjældne tilfælde kan betjente blive frataget for at vidne.