I det fynske folks tjeneste

Betjente skyder mod flugtbil på Fyn

01:48

Indbrud på Fyn førte til en biljagt, der endte med, at en betjent skød mod flugtbilen, der alligevel slap væk. Sådan så politiets civile vogn ud efter ulykken.

1 af 2

Indbrud på Fyn førte til en biljagt, der endte med, at en betjent skød mod flugtbilen, der alligevel slap væk.

Begyndte med indbrud

Et indbrud på Fyn udviklede sig tidligt lørdag morgen dramatisk, da en betjent trak sin pistol og affyrede et skud mod en flugtbil.

- Vi får klokken 10 minutter i fem en anmeldelse om et indbrud i en maskinforretning i Ørbæk, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Hans Frederiksen.

En civil patruljevogn, der bliver sendt ud til stedet for at optage rapport, får blandt andet at vide, at en sølvgrå Mercedes med to personer er set køre fra stedet.

Angreb på politiet

Da patruljen er på vej væk, opdager betjentene pludselig, at der kører en grå Mercedes med slukkede lygter bag dem.

Bilen overhaler patruljevognen, som efterfølgende forsøger at få den til at standse, men den stikker af, og betjentene optager forfølgelsen.

- Undervejs kommer patruljevognen tre gange op på siden af Mercedesen, der kører ind i siden på betjentenes bil, siger vagtchefen.

Ved Refsvindinge på Sydfyn går jagten ad Lille Møllevej, der er så smal, at der ikke er plads til to biler ved siden af hinanden.

- Pludselig standser den sølvgrå Mercedes op og bakker ind i patruljevognen. Det gør den to gange, siger Hans Frederiksen.

Da de formodede indbrudstyve lægger an til en tredje påkørsel, stiger den ene af betjentene ud af bilen.

- Han affyrer et enkelt skud mod højre baghjul, hvilket får føreren af flugtbilen til at stikke af, forklarer vagtchefen.

Må opgive forfølgelsen

Betjentene forsøger at optage forfølgelsen, men deres bil er så skadet, at den efter kort tid opgiver ævred.

Fyns Politi vil meget gerne høre fra folk, der måtte have set flugtbilen, som fredag aften blev stjålet i Odense-området.

Der er tale om en sølvgrå Mercedes årgang 1998 med skader på bagenden og begge døre i venstre side. Den har registreringsnummer CW 52 823.

Ved du noget? Så send os et tip