Betlere smed penge ud af vinduet

To mænd smed onsdag 100 kroner ud af en bils vindue efter at de havde forsøgt at samle penge ind i en bank. Fyns Politi tror, at der er tale om bulgarske betlere.

I mindst to tilfælde har to mænd og to kvinde forsøgt at samle penge ind i banker i Middelfart og Odense. Tidligere på ugen har gruppen også forsøgt sig i Assens og i Jylland.

Betlerne kommer ind i banken, hvor de fremviser en seddel på dårligt formuleret engelsk. På sedlen står der, at de samler ind til en international forening for døvstumme.

Ved en af deres indsamlinger fik de 100 kroner, men de smed dem straks ud af bilens vindue, da de sandsynligvis følte sig overvåget.

Fyns Politi tvivler på, at der er tale om en rigtig indsamling og advarer derfor mod mændene og kvindernes fremgangsmåde. Gruppen er kørende i en blå Opel Astra med nummerpladen BG P1226BK. På bagklappen er et dansk flag og et DK skilt.

Fyns Politi kan kontaktes på 114.

Oversigt

    Oversigt