Nu er broen snart klar: Beton var så hullet, at man kunne kigge lige ned i Lillebælt

Renoveringen af Den Gamle Lillebæltsbro gik i denne uge ind i sin sidste fase. Nu tør projektchef godt tro på, at tidsplanen holder, så broen kan genåbne for trafik 1. oktober. Lokale virksomhedsejere glæder sig. Lukningen har været dyr for dem.

På Fynssiden af Den Gamle Lillebæltsbro skovler og glatter mænd i lysegrønt arbejdstøj dybt koncentreret en helt speciel flydende asfalt.

quote Da vi fik fjernet asfaltbelægningen, var der nogle få steder, hvor betonkonstruktionen var helt tynd, og der var små huller, så vi kunne kigge ned til Lillebælt.

Janie Winther Ipsen, projektchef, Vejdirektoratet.

Det damper fra vejen. Asfalten er 230 grader varm. Langt varmere end asfalt plejer at være.

- Det er en helt speciel asfalt. Der er nul hulrum i. Det er en støbeasfalt, som vi kun på broer, fortæller Bo Wamsler, der er asfalt-specialist hos Vejdirektoratet.

Asfalten bliver lagt ud i et helt tyndt lag. Arbejdet kræver ekspertise ud over det sædvanlige.

- Det er en kunst at lægge den her asfalt. Det er noget af det ypperste inden for asfalt. Så det  skal virkelig være professionelle folk, der gør det. Ellers går det galt med det samme, siger Bo Wamsler.

Renoveringen af Den Gamle Lillebæltsbro nåede i denne uge en milepæl, da entreprenøren begyndte at lægge asfalt ud.

Projektet har været udfordret af forsinkelser. Men nu er det næsten stensikkert, at tidsplanen holder, så broen kan genåbne for trafik 1. oktober.

- Det har været rigtig rart her henover sommeren at se, hvor mange aktiviteter der har været. Vi har nået asfaltudlægningen som planlagt, og vi har nu cirka halvanden måned tilbage og kan begynde at se en færdig vej herude igen, siger projektchef i Vejdirektoratet Janie Winther Ipsen.

Det er det ypperste inden for asfalter, der bliver brugt på Den Gamle Lillebæltsbro. Denne asfalt er meget varmere end normal asfalt. Til gengæld kan man lægge den i et meget tyndere lag. Oven på asfalten bliver der lagt et såkaldt slidlag. Foto: Ken Petersen
Det er det ypperste inden for asfalter, der bliver brugt på Den Gamle Lillebæltsbro. Denne asfalt er meget varmere end normal asfalt. Til gengæld kan man lægge den i et meget tyndere lag. Oven på asfalten bliver der lagt et såkaldt slidlag. Foto: Ken Petersen

Hul ned til Lillebælt

Når det skal være den tynde  men svært håndterbare asfalt, der skal på broen, så skyldes det, at asfaltlaget ikke må blive for tykt.

Betonlaget under asfalten blev nemlig i renoveringsarbejdet 15 centimeter højere. Og så går det altså ikke, at asfaltlaget ovenpå bliver for tykt.

- Opgaven gik ud på  både at renovere broens asfaltbelægning og forstærke betonkonstruktionen nedenudnder asfalten. Derfor har vi sammen med et armeringsnet lagt mellem 10 og 15 centimeter beton oven på broens eksisterende betonlag for at forstærke den yderligere, fortæller Janie Winther Ipsen.

En forstærkning, der skulle vise sig at være stærkt tiltrængt. 

Mellem beton og asfalt lægger entreprenøren en fugtmembran ud. Det er den røde stribe på billedet. Membranen beskytter betonen mod vand, der måtte trænge gennem asfalten. Foto: Ken Petersen
Mellem beton og asfalt lægger entreprenøren en fugtmembran ud. Det er den røde stribe på billedet. Membranen beskytter betonen mod vand, der måtte trænge gennem asfalten. Foto: Ken Petersen

- Da vi fik fjernet asfaltbelægningen, var der nogle få steder, hvor betonkonstruktionen var helt tynd, og der var små huller, så vi kunne kigge ned til Lillebælt, fortæller Janie Winther Ipsen.

Så har man simpelthen kørt oven på asfalt med huller lige ned til vandet under?

- Nu er det jo en samlet konstruktion, så der har ikke været nogen fare til stede. Men ja, renoveringen var tiltrængt, siger Janie Winther Ipsen.

Virksomheder lider under lukning

Renoveringsarbejdet har dog ikke været helt gnidningsfrit.

Sidste år var broen lukket i 20 uger. Fra maj til oktober. Men på grund af en strømfejl, der blandt andet medførte, at en medarbejder fik stød, måtte broarbejdet indstilles i fem uger. 

Det forsinkede selvsagt arbejdet. Derfor glæder det Jannie Winther Ipsen desto mere, at projektet nu endelig er nået til asfaltlaget.

I år har broen været lukket siden februar. Ifølge planen åbner broen for trafik igen 1. oktober.

Og det glæder især Middelfarts virksomheder, at tidsplanen nu ser ud til at holde. Virksomhedernes omsætning har lidt under brolukningen. Galleri Hindhedes omsætning er faldet med 60 procent. 

- Simpelthen fordi vi mangler de 12.000 biler, der kører over broen og forbi os hver dag, siger Tage Olsen, der ejer Galleri Hindhede, der ligger lige ved Den Gamle Lillebæltsbro.

Hos Skovgrillen er omsætningen reduceret med 20 procent, fortæller indehaver Birgit Munk. Flere fynske maskinstationer og entreprenører har måttet sætte opgaver i Jylland i bero, fordi de ikke kunne komme over.

Den Gamle Lillebæltsbro har fået forstærket betonen under kørebanen med yderligere 10-15 centimeter beton. Foto: Ken Petersen
Den Gamle Lillebæltsbro har fået forstærket betonen under kørebanen med yderligere 10-15 centimeter beton. Foto: Ken Petersen

Også Middelfarts campingpladser har mistet overnattende.

- Vi har virkelig kunnet mærke det på vores transit, altså dem, der kommer og sover en enkelt nat. Når broen er lukket kommer de ikke forbi os, og så mister vi dem som kunder, fortæller Anette Larsen, der ejer Galsklint Camping.

Men nu er renoveringsarbejdet heldigvis snart slut. 

Og hvis det kan trøste nogen, så går der mange år, før broen skal have en lignende tur igen.

- Altså den her renovering af vejbanen skal i hvert fald kunne holde de næste 50 år. Så vi forventer, at der går mange år, før trafikanterne bliver generet igen herude, siger Janie Winther Ipsen.

Oversigt

    Oversigt