I det fynske folks tjeneste

Betonklodsdrab: Stor dusør kalder på lykkejægere

Søndag morgen 20. august i år kastede en eller flere personer en betonklods ud fra en bro over den fynske motorvej. Kastet blev fatalt for en tysk familie. Moderen blev dræbt og faderen alvorligt kvæstet. Parrets fem-årige slap uskadt.

Den store dusør i drabet på en tysk kvinde på den fynske motorvej i august sender et uheldigt signal, siger ekspert.

Når Fyns Politi meddeler, at det udlover en dusør på 250.000 kroner for oplysninger, der kan føre til opklaringen af sagen, hvor en tysk familie på den fynske motorvej blev ramt af et stenkast, så udløser det en etisk diskussion, skriver Kristeligt Dagblad.

Stenkastet kostede en 33-årig kvinde livet, mens hendes mand blev alvorligt skadet. Parrets fem-årige søn slap uskadt. Sagen rystede mange danskere, og senere fulgte flere lignende sager, hvor personer kastede sten og andre genstande efter biler på danske motorveje.

Vi har ikke tradition for den slags i Danmark

Peter Høilund, professor emeritus i retsfilosofi

Dusøren er udlovet af Fyns Politi, men er et samarbejde med en række bidragsydere. Efter danske forhold er dusøren usædvanlig stor.

Men myndighederne bør være opmærksomme på de etiske spørgsmål, der rejser sig, når de udlover en dusør i sådan en størrelsesorden, påpeger Frej Klem Thomsen over for Kristeligt Dagblad. Han er adjunkt ved Roskilde Universitet og forsker i straf og etik.

Den betonblok der slog den 33-årige tyske kvinde ihjel vejede 30 kilo. Den er fremstillet hos firmaet IBF i Ejby på Sjælland. Foto: Thomas Mengers Karstensen

- En dusør som denne risikerer at sende et uheldig signal om den borgerpligt, som vi har til at hjælpe med at finde gerningsmændene til en forbrydelse. Almindeligvis ville vi forvente, at man hjælper politiet uden af få en dusør for det. Ved at udlove en dusør risikerer myndighederne at signalere, at folk er så egoistiske, at det er nødvendigt at betale dem for at få dem til at hjælpe, siger Frej Klem Thomsen til Kristeligt Dagblad.

Læs også På rastepladsen: - Jeg kigger da op, når jeg kører under broen

Oven i købet, siger han, er der i Danmark normalt så stor tillid til de offentlige institutioner og villighed til at hjælpe, at det kan være tvivlsomt, om dusøren vil hjælpe med til at opklare forbrydelsen.

- Mediernes omtale af denne sag har været så stor, at man må forvente, at myndighederne allerede ville have fået tip til opklaringen, hvis nogen vidste noget, siger Frej Klem Thomsen.

Også Peter Høilund, professor emeritus i retsfilosofi, ser visse etiske problemstillinger i dusøren, skriver Kristeligt Dagblad.

- Vi har ikke tradition for den slags i Danmark, så det er ret usædvanligt med sådan en dusør. Normalt, når vi hører om dusører, kommer de fra private eller andre. Problemet, når dusøren er så stor, er, at man risikerer lykkejægere, der kommer med oplysninger, som man skal være ekstra kritiske overfor. Det er et stort beløb, der kan ændre folks liv, siger Peter Høilund.

Der er flere etiske udfordringer ved at udlove dusører. Det er politikommissær Michael Lichtenstein fra Fyns Politi ifølge Kristeligt Dagblad enig i. Han understreger dog overfor avisen, at det ikke er politiet, men privatpersoner og organisationer, der har indsamlet pengene til dusøren.

Læs også Per blev ramt på motorvejen: "Dit dumme stenkastende møgdyr!"

 

Ved du noget? Så send os et tip