Betonpumpe stjålet fra byggeplads i Odense

En gul betonpumpe til en værdi af 300.000 kr. er i weekenden blevet stjålet fra en byggeplads i Odense.

Ukendte gerningsmænd har i løbet af weekenden stjålet en gul betonpumpe af mærket Putzmeister fra en byggeplads på Klosterbakken centralt i Odense.

Fyns Politi efterlyser på Twitter betonpumpen, der i forbindelse med tyveriet har fået fjernet firmanavn og nummerplade, hvilket kan være en måde at genkende pumpen på.

- Den er ligesom en trailer, den er nem at sætte på krogen og køre med. Ser man den, er vi meget interesserede i at høre nærmere, siger vagtchef Kenneth Taanquist fra Fyns Politi.

Han medgiver dog, at betonpumpen, der er blevet stjålet i tidsrummet mellem fredag eftermiddag og mandag morgen, allerede kan være langt væk.

- Den kan være i Hviderusland. Men den kan også holde i en garage i lige i nærheden eller stadig være på landevejen. Den har en værdi af 300.000 kr., siger Kenneth Taanquist.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt