Uventet besøg
Klokken 19.12 fredag aften får en kiosk på Peter Willemoes Vej 129 besøg af tre unge mænd. Mændene er maskeret, og den ene bærer en pistol, en anden en kniv.
Medarbejderen får slået overfaldsalarmen til, som begynder at ringe højt. Røverne går i panik, men får fat i tre plader chokolade og stikker af.
Politiet har sammen med vidner fået tegnet en flugtrute, som de straks sender hunde ud på. På ruten finder de en softgun pistol, kniven, arbejdshandsker og en plastikpose.
Gerningsmænd stadig på fri fod
Fyns Politi har både fundet DNA-spor og fingeraftryk, men vil gerne have hjælp til at finde de tre gerningsmænd, som beskrives som:
1 - manden med pistolen:
- Ung
- Sort elefanthue
- Almindelig af bygning
- Sort jakke
- Arbejdshandsker
- Mørkeblå bukser
- Sorte sko
2 - manden med kniven:
- Ung
- Almindelig af bygning
- Mørk i huden
- Sort jakke
- Sort klæde for munden
- Grå joggingbukser med blå striber på siden
- Sorte sko
3 - manden uden våben
- Almindelig af bygning
- Mørk i huden
- Grå hættetrøje, som er mærkeblå på forsiden og med et stort hvidt nike logo på brystet
- Sorte bukser
- Hvide sko med sort sål
Fyns Politi vil gerne kontaktes, hvis du har oplysninger om, hvor de tre røvere kan være.