I det fynske folks tjeneste

Bevæg dig - og lær tysk

00:22

Video: Ole Holbech

Foto: Ole Holbech

1 af 2

Skoleeleverne i Odense skal bevæge sig mere, mener Odense Fælleselevråd, som mandag lancerede kampagnen "Let´s Move".

Målet med kampagnen "Let´s Move" er at sikre, at eleverne i de ældste klasser bevæger sig 45 minutter i løbet af skoledagen, hvilket er en del af skolereformen udfra viden om, at bevægelse fremmer læring.

- Vi har brug for de 45 minutters bevægelse. Man kan nemt blive træt i hovedet af at sidde ned en hel dag. Det er derfor, vi har lavet tiltaget, fortæller Kasra Hakami, der er formand for Odense Fælleselevråd.

Hans elevrådskollega fra Seden Skole, Li Ly,  er enig:

- Det er bevist, at eleverne har bedre ved at lære, hvis de får motion og bevægelse. Det gør også, at de forbinder skolen med en god oplevelse, og det gør dem mere motiverede. Man kan ikke arbejde og koncentrere sig, hvis man ikke får bevægelse og fysisk aktivitet, siger hun.

Læs også Frikvarter til de ældre elever: Mere aktivitet, mindre telefon

Fælleselevrådet søger derfor dialog med lærerne, så de i fællesskab kan holde fokus på bevægelse.

01:33 Luk video

Alle de ældste klasser får i den kommende tid en plakat, som er forsynet med en urskive, hvor elever og lærere kan holde øje med, hvor meget de har bevæget sig i løbet af dagen.

På plakaten er der desuden beskrevet forskellige aktiviteter, men det er op til de enkelte klasser at bestemme, hvad de har lyst til at lave.

  Foto: Ole Holbech

Fælleselevrådet holdt mandag formiddag møde på Hunderupskolen, hvor de satte de første plakater op og kom med ideer til bevægelse.

- Vi har en masse, vi gerne vil lære eleverne i udskolingen. Så det er bare fantastisk, at eleverne selv tager initiativ til at hænge os op på, at bevægelse skal være en del af hverdagen og undervisningen, særligt når vi ved, at bevægelse øger læringen og motivationen i skolen, siger skoleleder på Hunderupskolen, Helle Hjorth.

Fælleselevrådet opfordrer eleverne til at dele deres ideer til bevægelse på sociale medier med hashtag #OFE45MIN.

Også børn- og ungerådmand, Susanne Crawley Larsen, Rad. V., roser eleverne:

- Flot, at eleverne har taget det her initiativ. De så et problem og handlede på det. Det håber jeg kan være med til at inspirere andre unge, som vil forandre deres hverdag. Og så håber jeg naturligvis også, at kampagnen kan være med at få mere bevægelse ind i skoledagen for de ældste elever, siger hun.

Udviklingen går den rette vej, men der er brug for mere fokus på bevægelse i lærer- og pædagoguddannelserne. Og der er behov for mere efteruddannelse, siger SDU-lektor.

- Der behov for mere uddannelse og efteruddannelse af pædagoger og lærere for at få mere bevægelse i folkeskolen, siger lektor ved Institut for Idræt- og Biomekanik ved Syddansk Universitet, Karsten Froberg.

01:14

- Der behov for mere uddannelse og efteruddannelse af pædagoger og lærere for at få mere bevægelse i folkeskolen, siger lektor ved Institut for Idræt- og Biomekanik ved Syddansk Universitet, Karsten Froberg.

Luk video

 

Konklusion fra projektet "Forsø med Læring i Bevægelse"

Overordnet set viser ”Forsøg med Læring i Bevægelse”, at bevægelse og fysisk aktivitet kan bidrage positivt til ”det gode læringsrum” og dermed til børnenes eller de unges læring. Nedenfor opsummeres projektets resultater vedrørende de tre fokusparametre; kognition, sociale relationer og motivation.

Kognition
Der kan ikke ud fra delprojekterne i ”Forsøg med Læring i Bevægelse” udledes entydige konklusioner om fysisk aktivitets betydning for kognition. En af undersøgelserne har fundet en direkte sammenhæng mellem forbedret kognitiv (eksekutiv) funktion og akut fysisk aktivitet, dvs. en umiddelbar effekt af at være fysisk aktiv. I to projekter blev der fundet effekt på henholdsvis matematisk kunnen og numerisk intelligens efter en periode med ekstra fysisk aktivitet. Det kontrollerede laboratorieforsøg (projekt 4.4) viste, at akut fysisk aktivitet i 30 minutter ved lav intensitet og 5 minutters fysisk aktivitet ved både lav, moderat og høj intensitet havde en positiv effekt på kognitiv funktion hos 15-20-årige unge sammenlignet med at sidde stille i 30 minutter. Det er resultater, der relativt nemt kan overføres til praksis. De kvalitative undersøgelser og modelinterventionerne i alle skoleformer viste, at netop korte aktiviteter med lav til moderat fysisk aktivitet var de aktiviteter, både elever og lærere fandt brugbare og betydningsfulde for læring samt mulige at implementere i løbet af skoledagen. Der blev ikke fundet en signifikant effekt på den kognitive funktion (målt som eksekutiv funktion) hos de 15-20-årige efter 9 ugers aerob træning (projekt 4.5) ved henholdsvis moderat og høj intensitet. Gruppen, der trænede ved høj intensitet, havde en forbedring i den del af IQ-testen, som omhandlede numerisk intelligens sammenlignet med kontrolgruppen og gruppen, der trænede ved moderat intensitet. De to store skolebaserede interventioner på henholdsvis 1. klasses elever (projekt 3.1) og 6. og 7. klasses elever (LCoMotion, projekt 3.2) fandt ingen effekt på eksekutiv funktion, men hos 1. klasses eleverne sås en stor forbedring (35 %) af matematik-scoren i klasserne, som deltog i aktiv matematik sammenlignet med kontrolklasserne efter 9 måneders intervention. At der hverken ved de skolebaserede interventioner eller laboratorietræningsforsøget blev målt en positiv effekt på kognitiv funktion, kan skyldes flere ting: Valg af test; det er muligt, at andre kognitive funktioner, end de der måles ved brug af Flanker testen (inhibition), er mere påvirkelige af fysisk aktivitet i de valgte aldersgrupper. Andre, både længere og kortere studier, har dog fundet effekt af fysisk aktivitetsinterventioner på netop denne test (f.eks. [ 1,2]). Desuden er det muligt, at interventionen i LCoMotion-projektet (projekt 3.2) ikke blev implementeret i tilstrækkelig grad til at vise en effekt, bl.a. fordi interventionsperioden ikke var lang nok. De kvantitative data viste, at der ikke var forskel på det fysiske aktivitetsniveau mellem interventions- og kontrolskolerne (projekt 3.2). Samtidig antydede de kvalitative data fra LoCoMotion-projektet (projekt 3.3), at ikke alle lærere var i stand til at implementere den ønskede mængde fysiske aktivitet. I træningsforsøget (projekt 4.5) var der tale om en indsats, der bedre kunne kontrolleres og implementeres fuldt ud. Her er det muligt, at der ville kunne ses en effekt på kognition, hvis træningsperioden havde været længere eller den samlede træningsmængde per uge havde været større. Resultaterne fra dette projekt vidner om, hvor stort et område ”kognition” er. I ”Forsøg med Læring i Bevægelse” er kun en mindre del af de kognitive funktioner testet – nemlig eksekutive funktioner ved brug af en Flanker test. Det kan konkluderes, at der fortsat er behov for megen forskning på området for at få et 217 mere fuldendt billede af forholdet mellem fysisk aktivitet og kognition. Det drejer sig bl.a. om studier, der undersøger fysisk aktivitets betydning for flere forskellige aspekter af kognition samt studier, der under kontrollerede forhold undersøger effekten af forskellige mængder, intensiteter og typer af træning.

Sociale relationer
De kvalitative undersøgelser fandt, at bevægelse som breaks (bevægelsespauser) eller som en del af den faglige undervisning kan have en positiv indflydelse på børn og unges relationsdannelser. Bevægelsesaktiviteter kan bidrage til styrkede og nye relationer mellem børn og unge og mellem børn/unge, pædagoger/lærere. Undersøgelsen viste også, at en række forhold betinger bevægelsens positive indflydelse på børn og unges relationsdannelse. Lærere og pædagogers valg af aktiviteter og pædagogiske iscenesættelser (herunder forhold som rum og antal deltagere) sætter betingelser for børn og unges muligheder for deltagelse og dermed også for deres muligheder for at skabe og udvikle gode relationer. Pædagoger, lærere og undervisere efterlyser mere tid til at planlægge og strukturere disse aktiviteter. Overordnet set kan det konkluderes, at bevægelsesdidaktik, der medtænker børn og unges muligheder for indbyrdes relationsdannelse, kan medvirke til et positivt læringsmiljø.

Motivation
De kvalitative undersøgelser fandt også, at bevægelse i timerne, både som breaks eller som en del af den faglige undervisning ofte øgede børn og unges motivation for at deltage i læringsaktiviteter, og for at deltage i undervisningen i længere tid. Den øgede motivation var dog betinget af flere forhold, herunder deltagerinvolvering og medbestemmelse, aktiviteternes faglige relevans og niveau, samt rum og andre fysiske rammer. Pædagoger og læreres pædagogiske og bevægelsesdidaktiske kompetencer havde betydning for det faglige repertoire af aktiviteter, som lærerne arbejdede med. Lærernes manglende tid til at forberede meningsfulde aktiviteter, var en begrænsende faktor i forhold til at skabe et motiverende læringsmiljø. Samarbejde mellem kollegaer og fælles udvikling af især faglig forankret bevægelsesundervisning, havde en positiv betydning for den bevægelsesfaglige udvikling. En af betingelserne for, at det kan lykkes at implementere bevægelsesaktiviteter vil derfor være, at fokus på og prioritering af ’læring i bevægelse’ bliver forankret i institutionens/skolens strategi og mission. I det skolebaserede interventionsstudie (LCoMotion–projekt 3.2) blev der ikke fundet nogen forskel i udvikling af sociale relationer eller motivation, når interventionsgruppen blev sammenlignet med kontrolgruppen. Det kan bl.a. skyldes, at hovedfokus i interventionen ikke var på disse faktorer, at interventionsperiode var for kort til at generere en effekt eller at målemetoden ikke var følsom nok til at kunne opfange små ændringer.

Slutteligt skal det understreges, at forskerne i ”Forsøg med Læring i Bevægelse” forholder sig til læring, som en proces. Det, der undersøges, er derfor at opfatte som indirekte mål for læringsprocessen såsom akademisk formåen eller faktorer, der kan virke fremmende eller hæmmende for ”læringsmiljøet” eller ”det gode læringsrum”. ”Forsøg med Læring i Bevægelse” har undersøgt fysisk aktivitets effekt på disse mål og på påvirkningen af processen mod ”det gode læringsrum”. Mange andre aktiviteter end bevægelse og fysisk aktivitet kan også have indvirkning på disse faktorer. Disse kan med fordel undersøges i kommende projekter.

Kilde: Syddansk Universitet 

 

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.