BG Bank udlover dusør på 25.000 kroner

Svendborg Politi er så langt fra en opklaring af fredagens røveri mod BG Bank i Svendborg, at banken nu udlover en dusør på 25.000 kroner. Dusøren kommer til udbetaling, hvis personer kommer med oplysninger, der fører til opklaring.

-

Tre bevæbnede mænd iført dødningehovedmasker begik fredag ved 11-tiden røveri mod BG Bank i Møllergade. Røverne slap afsted med 570.000 danske kroner og udenlandsk valuta til en værdi af ca. 250.000 kroner.

Flere biler involveret
Røverne flygtede i en mellemgrå Toyota Carina. I Valdemarsgade skiftede de til en lyseblå Ford Transit, som senere blev fundet ved svømmehallen i Ringe.

\"Vi er meget interesseret i at høre fra folk, der har set bilerne og eventuelt at der før klokken 12 er sat en bil ved svømmehallen i Ringe. Det kan også være, at nogen har set en anden bil køre væk fra svømmehallen med røverne\", siger kriminalinspektør Henrik Justesen, Svendborg Politi.

Røverne beskrives som udlændinge, i 20\'erne og spinkle.

Oplysninger til Svendborg Politi: 62 21 14 48

Oversigt

    Oversigt