I det fynske folks tjeneste

På trods af masser af job: De unge fravælger erhvervsuddannelserne

Færre unge vælger en erhvervsfaglig uddannelse, selvom der er mangel på faglærte i industrien og job at få.

00:26

Smilet er bredt, da Jonas Madsen kan fortælle om resultatet af sin matematikeksamen. Et brag af et 12-tal, som kommer på hans bevis som mekanikerelev.

Han er bidt af biler og motorer, og håber at kunne leve af sin drengerøvs-drøm som personvognsmekaniker.

- Jeg kunne godt lide at rode med knallerter og ville gerne arbejde med det her på fuld tid. Jeg har selv truffet beslutningen tilbage i niende klasse, siger han. 

Gymnasiet var ikke lige noget for mig. Jeg vil hellere have noget, hvor jeg både kunne bruge hovedet og hænderne også. 

Jonas Madsen, mekanikerelev. Svendborg Erhvervsskole

 

Unge fravælger drejebænken

Men flere og flere unge vælger drejebænke og svejseudstyret fra. Optaget på landets erhvervsskoler har været faldende og er stagneret. Samtidigt går flere og flere unge efter studenterhuen og vælger en gymnasiel uddannelse. 

På Syddansk Erhvervsskole i Odense er optaget stort set status quo som sidste år. Det samme gælder på Erhvervsskolen i Svendborg, der lige nu har 242 tilmeldte på de tekniske erhvervsuddannelser. Det er ikke nok til industriens efterspørgsel efter arbejdskraft. 

- Hvis vi ikke får gjort noget ved det her, får vores samfund både lokal og nationalt sværere ved at hænge sammen. Der vil være industriarbejdspladser, som flytter væk igen, og der vil være innovation og produktion, som stagnerer. Det vil koste os penge og der vil være unge, som går glip af en god uddannelse. Det vil da være trist, siger Allan Kruse, der er direktør på Svendborg Erhvervsskole.

Her startede Jonas Madsen lige efter niende klasse. Han forventer at være udlært i 2021 og har gode jobmuligheder. Valget var han ikke i tvivl om.

- Gymnasiet var ikke lige noget for mig. Jeg vil hellere have noget, hvor jeg både kunne bruge hovedet og hænderne også. Det er sjovt at være her, og en erhvervsfaglig uddannelse er jo også noget man kan bruge i hverdagen derhjemme, siger han.

 

 

 

Mor bestemmer 

En analyse fra Industriens Uddannelser viser, at man risikerer at mangle industriteknikere de kommende år. Det samme gælder i industrien. Flere faglærte forlader arbejdsmarkedet end unge, der kommer til.

I Svendborg mener direktøren, at det både er mor, far og skolelærere, der kan skubbe flere elever ind i en erhvervsfaglig uddannelse. Han efterlyser flere praktikforløb og brobygninger for de ældste elever.

-  Vi skal tidligere ind og vise de unge, at der er karriere og spændende udfordringer i en erhvervsfaglig uddannelse. Det kræver et stærkere samarbejde med de lokale grundskoler og virksomheder at flytte fokus, siger Allan Kruse.

Nicklas Jensen er en af de få industriteknikelever fra Svendborg Erhvervsskole. De startede 12 på hans hold er og nu kun syv tilbage. Han har valgt uddannelsen, fordi hans far også arbejder med faget. Foto: Flemming Ellegaard

 

Faglærte forsvinder 

30,2 procent af industriteknikerne eller maskinarbejderne er over 55 år eller derover. En stor del vil altså forlade arbejdsmarkedet over de næste fem til otte år. 

Man forventer, at 899 industriteknikere og maskinarbejdere har forladt arbejdsmarkedet i perioden fra 2012 til 2015. Til sammenligning var der i 2012 en tilgang på 290 nye.

- Vi bokser med et image om at en industritekniker nok er en gammeldags maskinarbejder. Og det er det jo ikke. Det er jo arbejde med spændende teknologi med robotter og avanceret udstyr, siger direktør Allan Kruse fra Svendborg Erhvervsskole.

Han tror også, at de unge vælger noget andet, fordi de forventer at uddannelsen stopper efter erhvervsskolen. At man ikke kan komme videre, når man har taget en faglig uddannelse.

- Det er jo forkert, en erhvervsuddannelse kan ligesom så mange andre ungdomsuddannelser være en vej til et videre uddannelsesliv. Også et livslangt, siger Allan Kruse.