I det fynske folks tjeneste

Politiet efterlyser vidner: Bil brændt af i Svendborg

Natten til søndag udbrændte en bil ved Ørbækvej i Svendborg. Politiet mener, branden er påsat og efterlyser derfor vidner.

En bil er natten til søndag blevet brændt af i Svendborg. Arkivfoto.

Fyns Politi modtog natten til søndag klokken 00.13 en anmeldelse om en bil i brand på en parkeringsplads på Ørbækvej i Svendborg. 

- Da brandvæsenet og patruljen nåede frem var bilen komplet udbrændt, fortæller Ehm Christensen, der er vagtchef ved Fyns Politi. 

Politiet mener, at branden er påsat. Bilen havde fået knust en rude i førersiden, og politiet mener, det er i den side, branden er opstået.

Læs også Indbrudstyv flygtede på blå damecykel

Køretøjet er nu i politets varetægt, så de kan foretage yderligere tekniske undersøgelser. 

Vagtchefen fortæller, at man gerne høre fra folk, der har set noget mistænkeligt i området. 

Politiet kan kontaktes på telefon 114. 

Læs også Ung bilist bragede ind i stengærde