I det fynske folks tjeneste

Bil bragede op bag i havareret bus

Frakørsel ved Nyborg var spærret i flere timer efter et uheld med to personbiler og en bus

Foto: arkiv

Frakørsel 46 mod Nyborg V har fra midnat og nogle timer frem været spærret, da en bus og to personbiler var stødt sammen.

- Der holdt en havareret bus i afkørslen, hvor en personbil drejer fra og ender med at holde bag bussen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Søren Frederiksen:

- Kort efter kommer der så endnu en personbil, der overser den holdende bil og kører op bagi.

Læs også Ulykke på Fynske Motorvej: Fem bilister taget for at filme fra modkørende spor

Der var ingen personskade ved uheldet. Politiet har registreret hændelsen, men ikke optaget yderligere rapport. Derfor kan vagtchefen heller ikke oplyse, om der var folk i bussen, eller hvem der kørte personbilerne.

Det var Beredskab Fyn, der stod for oprydningen, og i hvert fald to af køretøjerne var så beskadigede, at de måtte bugseres fra stedet.