Bil eksploderet i Svendborg

En Opel Calibra blev nærmest revet midt over, da den eksploderede kort før midnat onsdag aften. Eksplosionen foregik midt i Svendborg by, og omkring 80 ruder i det nærliggende rådhus blev knust.

Fyrværkeri

Politiet vurderer, at det er krudt, der er skyld i eksplosionen.

- Det kan være kanonslag, en krysantemumbombe, hjemmelavet rørbombe eller lignende kraftigt fyrværkeri, der har forårsaget eksplosionen, siger vagthavende ved Svendborg Politi.

Bilvraget er kørt til Odense, så teknikere kan undersøge eksplosionen nærmere.

Efterlyser vidner

Politiet i Svendborg efterlyser vidner, der kan have set personer placere sprængstoffet i bilen.

To unge blev set løbe bort fra rådhusparkeringen kl. 23.40 - altså kort før eksplosionen.

Kontakt: 62 21 14 48

Oversigt

    Oversigt