I det fynske folks tjeneste

Bil fløj ned på ring 3 i Odense

En bil kørte søndag morgen ud over gelænderet på en bro på Nyborgvej i Odense og landede på taget på Østre Ringvej

En bil er væltet fra Nyborgvej og ned på Østre Ringvej i Odense søndag morgen i et solouheld omkring klokken 9.30.

Nyborgevej krydser Ring 3 i Odense, og uheldet er sket ved de to rundkørsler, der forbinder det stykke, som krydser Østre Ringvej.

Og det er på det stykke, at bilen er kørt ud over gelænderet.

- Af en eller anden grund lander bilen på Østre Ringvej på taget, og føreren har det ikke for godt, siger vagtchef Lars Thede.

Bilen er kørt fra Odense mod Nyborg, og det er formentlig gået meget, meget stærkt.

- Vi har selvfølgelig teknikere til at undersøge, hvad der er sket, men en af teorierne er, at føreren er kørt lige hen over den første rundkørsel, der har fungeret som rampe, så bilen simpelthen er fløjet ned på skråningen og er rullet om på taget på Østre Ringvej, siger vagtchefen.

Førerens tilstand betegnes som alvorlig.

Ved du noget? Så send os et tip