Bil med to forskellige nummerplader

Onsdag eftermiddag stoppede politiet en mistænkelig bil på Kirkebjergvej i Flemløse nær Glamsbjerg. Bilen havde to forskellige, stjålne nummerplader på, og selve bilen viste sig at være stjålet for mere end to år siden.

-

Bilen, en BMW, blev stjålet i Odense i februar 2002. Da Assens Politi stoppede den onsdag bar den to forskellige, stjålne nummerplader - altså med et nummer foran og et andet bagpå.

Den 30-årige fører fra Assens er stadig under afhøring, men ventes at blive løsladt, hvorefter han kan regne med et retsligt efterspil.

Oversigt

    Oversigt