Bil udbrændt i Svendborg

Ukendte gerningsmænd smed fredag aften nytårsskyts ind i en parkeret bil, der udbrændte totalt, på Tværvej i Svendborg.

Naboer på Tværvej hørte ved 22.30-tiden er højt brag, hvorefter den parkerede VW Polo stod i flammer.

Bilen var aflåst og alle vinduer lukket, men hærværksmændene smadrede bagruden og smed et kanonslag eller andet skyts ind i bilen, der udbrændte.

Ejeren af bilen er en 27-årig beboer på Tværvej.

Vidner har observeret tre unge, som kørte stærkt i området omkring gerningstidspunktet i en rød VW Golf, som måske har noget med hærværket at gøre.

Politiet har sikret spor, der giver håb om at finde frem til de skyldige.

Oversigt

    Oversigt