I det fynske folks tjeneste

Bil udbrændt på benzinstation

En 46-årig kvindes bil udbrændte totalt på en benzinstation i Skt. Klemens i Odense søndag aften.

-

En 46-årig kvindes bil udbrændte totalt på en benzinstation i Skt. Klemens i Odense søndag aften.

Kvinden var ved at løbe tør for benzin, så hun skyndte sig ind på OK-tanken i Skt. Klemens. Men hun fik parkeret, så hun ikke kunne nå benzinslangen, så hun kørte lidt frem og tilbage. Pludselig begyndte bilen at ryge, og kvinden forsøgte at slukke for bilen ved at tage nøglerne ud, men motoren blev ved med at køre.

Bilen, en Peugeot 205, brød i brand og udbrændte totalt. To benzinstandere blev lettere beskadigede ved branden. Ingen personer kom noget til.

- Det kunne jo være gået grueligt galt. Benzin og ild er jo sjældent en god kombination, siger vagthavende ved Odense Politi.

Årsagen til branden er endnu ikke kendt, men vagthavende mener, at det skyldes en utæt benzinledning på kvindens bil. Hun havde tidligere på ugen været på værksted med bilen.