I det fynske folks tjeneste

To bilbrande i Nr. Aaby

Det var formentlig to påsatte brande, da to biler brændte i løbet af et kvarter.

Klokken 01.54 brændte en bil på Østergade i Nr. Aaby, og blot 13 minutter senere brændte en Nissan på Rønnevej. Politiet formoder, at der er tale om påsatte brande.
 
- Det er påfaldende, at to biler brænder så tæt på hinanden, men den fremtidige efterforskning vil vise, om brandene var påsat, siger vagthavende ved Fyns Politi.  

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke nogen spor at gå efter.
 
- Der er ikke så mange ude på det tidspunkt, men hvis nogen har set noget, så hører vi gerne fra dem, siger vagthavende ved Fyns Politi.