I det fynske folks tjeneste

To biler blev flammernes bytte

Glødende aske var formentlig årsag til, at to biler og et halvtag udbrændte Foto: Alexander Aagaard

Der udbrød brand hos en autoforhandler i Bogense søndag formiddag.

Meget tyder på, at aske, der sandsynligvis stadig var gløder i, var årsag til en brand hos en autoforhandler på Gyldensteenvej i Bogense søndag formiddag.

I hvert fald opstod branden i den affaldscontainer, asken blev hældt op i. Den stod under et halvtag sammen med to biler, som ilden fik fat i, og både biler og halvtag udbrændte.

Resten af bebyggelsen slap uskadt, oplyser Fyns Politi.

Ved du noget? Så send os et tip