Biler i brand ved kollegium

Tre biler og et redskabsskur brød tidligt tirsdag morgen i brand på Niels Bohrs Allé i Odense.

Det var en af beboerne fra H.C. Ørsteds-kollegiet i Odense, der lidt før kl. 04 alarmerede brandvæsnet om en brand på kollegiets parkeringsplads. 

Her var der ild i tre biler og et redskabsskur. Odense Brandvæsen fik dog hurtigt kontrol over branden, og polititet formoder, at der er tale om en selvantændt brand. Ilden kan muligvis være startet i den midterste bil - en Citroën Xantia - og have bredt sig derfra.  

Oversigt

    Oversigt