To biler i færdselsuheld: Den ene bilist var spirituspåvirket

Lørdag kører to biler sammen i Faaborg. Den ene kørte for stærkt og var påvirket af spiritus.

Lørdag omkring klokken ti minutter i to kører to biler sammen på Assensvej i Faaborg. 

Det oplyser Fyns Politis vagtchef Steen Nyland. 

- Der kommer en bil fra hver side. De kører rundt i en kurve. Den ene har for høj hastighed og kommer over i den modkørende vejbane, fortæller vagtchefen til TV 2/ Fyn og fortsætter:

- De to biler snitter hinanden og ender begge i grøften. 

Bilen, der kørte for stærkt, ruller efter at være endt i grøften rundt nogle gange, og ender til sidst med at komme op af grøften igen. 

- Det er en mand fra 93, der kører bilen, som kører for stærkt., siger vagtchefen. 

Manden, der er fra Sydfyn, bliver sigtet for spirituskørsel. 

- Og der var ingen tvivl om, at han havde fået lidt for meget. 
Sigtet for spiritus

Den anden bilist er ikke kommet til skade. 

 

 

 

Oversigt

    Oversigt