I det fynske folks tjeneste

To biler og en motorcykel udbrændt

To personbiler og en motorcykel udbrændte natten til torsdag ved Rosengårdcentret i Odense. Intet tyder på at branden er påsat.

-


To personbiler og en motorcykel udbrændte natten til torsdag ved Rosengårdcentret i Odense. Intet tyder på at branden er påsat.

Kort før klokken halvto natten til torsdag opdagede vidner en brændende motorcykel og to brændende biler ud for biografen CinemaxX ved Rosengårdcentret. Brandvæsnet blev tilkaldt og ilden i køretøjerne blev kort efter slukket.

I første omgang troede politiet, at branden var påsat, men efter en nærmere undersøgelse af brandstedet, vurderede brandinspektøren, at branden er opstået ved at der er gået ild i motorcyklen og at den herefter er væltet og har antændt de to andre biler.

Alle tre køretøjer udbrændte totalt.