Bilist dræbt af væltet træ i Odense

En bilist blev lørdag eftermiddag mast under et væltet træ i Åløkkekvarteret i Odense. Politihjemmeværnet er indkaldt for at hjælpe med afspærring af området omkring Ålykkeskoven i Odense. Politiet advarer mod at bevæge sig uden for.

-


Et tykt træ væltede direkte ned over bilen

En bilist blev lørdag eftermiddag mast under et væltet træ i Åløkkekvarteret i Odense.

Stormen har kostet det første menneskeliv. En 48-årig mandlig bilist - blev lørdag mast af et væltet træ på Næsbyvej ved Åløkkeskoven, oplyser Odense Politi.

Det tog politiet 45 minutter, at få manden ud af bilen.

Politihjemmeværnet er indkaldt for at hjælpe med afspærring af området omkring Ålykkeskoven i Odense.

Politiet fraråder al unødvendig udkørsel og indskærper, at alarmnummeret 112 kun skal bruges ved akut livsfare.

I resten af Odense Politikreds meldes der om væltede træer, nedfaldne tagsten og tage, der blæser af, fortæller vagthavende ved Odense Politi.

Også på resten af Fyn meldes der om væltede træer, knækkede flagstænger og nedfaldne tagsten.

Stormen er lørdag eftermiddag på sit højeste, og ventes først at aftage i løbet af aftenen.

Oversigt

    Oversigt