Bilist i livsfare - kørte ind i bus

En mandlig bilist er blevet alvorligt kvæstet, efter at han torsdag ved middagstid kørte ind i en holdende bus i Asperup nær Nørre Aaby.

Vagtchef Erik Halkjær, Fyns Politi, siger til TV 2/FYN, at bilisten er i livsfare, men at man endnu ikke har flere oplysninger om mandens tilstand.

Ulykken skete på Middelfartvej, da personbilen af ukendte årsager kørte ind i venstre hjørne på en bus, der holdt stille ved et stoppested. Bilen snurrede herefter rundt, og under sammmenstødet kom bilisten alvorligt til skade.

I bussen sad der ud over en chauffør også en kvindelig passagerer, der er blevet tilset af en læge.

Oversigt

    Oversigt