I det fynske folks tjeneste

Bilist nr. 100 million over Storebælt

Bil nummer 100 million kørte tirsdag kl. 11.53 over Storebæltsbroen. Det blev markeret med blomster fra transportministeren og en tur til tops.

100 millioner biler har nu taget turen over Storebæltsbroen, siden den åbnede for godt 11 år siden.

Jubilæet blev tirsdag markeret ved betalingsanlægget i Halsskov, hvor den jubilerende bilist, Julie Trier fra Slangerup, fik overrakt blomster og Brobizz af transportminister Lars Barfoed.

Den heldige bilist blev desuden tilbudt en tur op i en af broens 254 meter høje pyloner på et senere tidspunkt.

Bilist nummer 100 million kører over Storebæltsbroen to til tre år tidligere end forventet inden broens åbning.

I år er der i gennemsnit kørt 30.000 biler over broen hvert døgn.