I det fynske folks tjeneste

Bilist på afveje

Tidligt fredag morgen blev en bil fundet liggende på taget ved motorvejsafkørslen i Blommenslyst. Politiet har mistanke om spritkørsel.

En forbipasserende bilist så den forulykkede bil liggende på taget i rabatten ved motorvejsafkørslen i Blommenslyst omkring klokken 03.30 fredag morgen og varskoede politiet.

Da politiet nåede frem, fandt de føreren uskadt i området nær bilen og fik ham til at puste i et alkometer, hvilket indikerede, at han var påvirket af alkohol.

Han blev sendt til et helbredstjek på OUH, hvor man også sikrede sig en blodprøve.

Der er tale om en 35-årig mand fra Aabenraa.

 

Ved du noget? Så send os et tip