Jeg smadrer dig
Et banalt færdselsuheld på motorvejen ved Langeskov udviklede sig dramatisk. En 36-årig ålborgenser blev så gal over, at en 40-årig lastbilchauffør var kørt ind i ålborgenserens personbil, at han hev en økse frem fra bagagerummet og truede den 40-årige med, at han ville smadre ham.
Politiet anholdt den 36-årige på stedet og sigtede ham for for trusler på livet samt overtrædelse af våbenloven.