Bilister trodser forbud: Bruger bro for cyklister

Bilister, der er trætte af arbejdet med lukkede motorvejstilkørsler, har fundet en ulovlig løsning. De krydser en bro, der er forbeholdt cyklister, taxier og busser.

På bare en halv time, mellem klokken 7.15 og 7.45 onsdag morgen, valgte 20 bilister at benytte den bro på Faaborgvej, der går over motorvejen. De gør det, fordi arbejdet med til- og frakørsel 52 i Odense SV har gjort, at Assensvej er blevet ensrettet i sydgående retning.

Det besværliggør biltrafikken fra Dyrupområdet ind mod Odense, men her har "opfindsomme" bilister altså valgt en alternativ rute, der er forbeholdt cyklister, busser og taxier. Og på trods af, at Vejdirektoratet havde bebudet ensretningen i god tid.

- Organisationen er bekendt med det og har taget kontakt til politiet, med henblik på at få noget kontrol og få den ulovlige kørsel stoppet, siger kontorchef hos Park og Vej i Odense Kommune Allan Bach laursen.

Efterfølgende har Fyns Politi været ude ved broen og foretage kontrol af bilister, der ville benytte "smutvejen".

 

Oversigt

    Oversigt