I det fynske folks tjeneste

Biljagt endte i jernmast: Forsøgte at køre betjent ned

Mandens forsøg på at undslippe politiet endte i et trafiklys på Ejlskovsgade. Foto: Ole Holbech

Manden blev jagtet på blandt andet Edisonsvej, Tolderlundsvej, Thomas B. Thriges Gade, og Ejlskovsgade i Odense. Foto: Google Maps og TV 2/Fyn

1 af 2

Først på natten til tirsdag måtte en betjent springe for livet, da en spirituspåvirket 30-årig mand i Odenses indre by forsøgte at stikke af i sin bil. Manden sigtes blandt andet for forsøg på vold mod tjenestemand.

Opdateret: Den 30-årige mand blev tirsdag eftermiddag klokken 15 fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Odense. Manden blev varetægtsfængslet i fire uger. Overtrædelsernes grovhed gjorde, at manden blev fængslet af hensyn til retshåndhævelsen, meddeler Fyns Politi.

Først på natten til tirsdag var Fyns Politi ude i en såkaldt eftersættelse, hvor en knap 31-årig mand fra Odense i byens indre gader forsøgte at stikke af.

Det oplyser vagthavende ved Fyns Politi, Ehm Christensen, til TV 2/Fyn.

På de syv minutter - fra 00.17 til 00.24 - jagten foregik, lykkedes det den spirituspåvirkede mand at påkøre to patruljevogne, begå en række færdselsovertrædelser og ikke mindst forsøge, at påkøre en betjent.

Læs også Flygtede på knallert: Drenge brød ind hos modelflyveklub

Betjenten måtte springe for livet i krydset Rugaardsvej/Fjordgade, men for inden havde politiet jagtet manden på blandt andet Edisonsvej, Tolderlundsvej, Thomas B. Thriges Gade og Ejlskovsgade.

Bragede ind i trafiklys

Det lykkedes ikke politiet, at bringe manden til standsning. Det sørgede han selv for, da han på Ejlskovsgade kørte galt og endte i et trafiklys på et tidspunkt, hvor politiet faktisk ikke var i nærheden.

Manden er anholdt og i politiets varetægt. Han er ifølge Ehm Christensen sigtet for forsøg på vold mod tjenestemand, en række overtrædelser af færdselsloven og spirituskørsel. Han er desuden rutinemæssigt også sigtet for euforiserende stoffer.

Læs også Ældre mand offer for falskneri: Din bolig skal overtages af indvandrer

Læs også Fyns Politi ophæver visitationszone i Vollsmose

Ved du noget? Så send os et tip