I det fynske folks tjeneste

Biljagt tværs over Fyn

Blå blink afskrækkede ikke en 28 bilist. Han fortsatte ufortrødent i høj fart over Fyn med politiet i hælene.

Politiet jagtede tidligt søndag morgen en bil hele vejen fra Svendborg og til Langeskov

Klokken lidt i seks søndag morgen måtte Fyns Politi sætte efter en bil, der kørte i høj fart fra Svendborg og nordpå.

Føreren af bilen lod sig imidlertid ikke afskrække af politiet, for bilen kørte fortsatte med stor hastighed i en biljagt, der endte på en lukket vej ved Langeskov på Østfyn.

- Kollegaerne fortæller, at deres speedometer på intet tidspunkt var under 180 km/t., fortæller vagtchef Erik Halkjær, Fyns Politi.

Flugtbilen ræsede hele vejen fra Svendborg på motorvejen, videre på motorvejen mod øst, inden den drejede fra ved Langeskov, hvor den endte på en lukket vej.

- Der er formentlig ikke kendt i det område, for de ender på en lukket vej, hvor vi kan anholde dem.

Har ikke kørekort

Føreren af bilen er 28 år og fra Nyborg. Han har ikke kørekort, og han er sigtet for spirituskørsel.

Med sig havde han en mandlig og en kvindelig passager på 36 og 35 år, begge fra Nyborg.

Da bilen ikke kunne komme længere forsøgte en af bilens mandlige passager at stikke af, men blev standset af en politihund.

Flugtbilen er en Toyota Corolla, som var stjålet inden den heftige tur over Fyn.

Ingen er kommet noget til under biljagten, og bilen er også uskadt. De tre Nyborgensere sidder her søndag formiddag til afhøring på politigården i Odense.

Ved du noget? Så send os et tip