I det fynske folks tjeneste

To biljagter på en nat

To gange på en nat måtte Fyns Politi ud i en biljagt for at standse biltyve.

Søndag aften og nat måtte Fyns Politi to gange ud i en biljagt for at pågribe flere biltyve.

Kokken 20.49 ville en patrulje standse en Golf ved et rutinetjek, men føreren af bilen valgte i stedet at træde på speederen. Betjentene fik dog, efter en kort biljagt, standset Golfen ved Texas Havemaskiner på Hollufgårdsvej i Odense. To passagerer nåede at stikke af, mens den 26-årige fører blev taget med på stationen.

- Da Golfen viste sig at være stjålet, blev føreren sigtet for brugstyveri, hvilket han har prøvet nogle gange før, oplyser vagthavende ved Fyns Politi til TV2/FYN.

På den igen

Klokken 3.26 opdagede en patrulje så endnu en stjålen bil, og heller ikke denne gang ville føreren standse frivilligt. Biljagten endte på Kochsgade i Odense, hvor biltyven mistede herredømmet over den stjålne Mazda, som drejede en omgang rundt om sig selv.

Det lykkedes dog føreren at tage flugten, mens betjentene pågreb en 25-årig passager, som nu er sigtet for brugstyveri.

Ved du noget? Så send os et tip