I det fynske folks tjeneste

Bilka i Odense er åben igen

02:37

Bilka i Odense åbnede mandag morgen som sædvanlig klokken 8. Men forud har de ansatte knoklet med at rydde op efter bombetruslen søndag.

1 af 2

Bilka i Odense åbnede mandag morgen som sædvanlig klokken 8. Men forud har de ansatte knoklet med at rydde op efter bombetruslen søndag.

Efter at politiet sent søndag aften ophævede afspærringerne ved Bilka, begyndte det store arbejde for de ansatte med at rydde op, og gøre klar til kunderne mandag.

Klokken 16.35 søndag modtog Bilkas kundecenter en bombetrussel, og varehuset blev omgående evakueret. Bilkas ansatte tog sig i første omgang af at evakuere kunder og personale.

Politiets bombehunde blev derefter tilkaldt for at gennemsøge det store varehus. Klokken 22.37 var hundene færdige, uden der var fundet nogen sprængfarlige stoffer.

Derefter kunne de ansatte vende tilbage til arbejder, og der blev arbejdet til langt efter midnat med at gøre varehuset klar til kunderne.

Under politiets aktion blev der slukket for strømmen i området. Det var nødvendigt, fordi de ansatte havde forladt varehuset i hast, og havde efter ladet ovne, frituregryder og andre elektriske apparater være tænd. Så for at sikre, at der ikke opstod brand, blev Energi Fyn tilkaldt for at afbryde stømmen.

Og selv om Bilka har nødstrømsforsyning til køle og fryse-diske, så var der enkelte mindre køle og fryse-diske, der stod uden strøm i flere timer.

- Vi har være nød til at smide en del fødevarer væk. Det kan være pålæg, hvis der var usikkerhed om, pålægget under strømafbrydelser har være opbevaret efter forskrifterne, siger varehuschef Morten Wagner fra Bilka i Odense.

Bilka er nu i gang med at regne på, hvad det samlede tab bliver.

Udover de destruerede fødevarer er der også tabt en halv dags omsætning.

Ved du noget? Så send os et tip