Billethajer på Fyn

Billetudbydere på Fyn advarer om billethajer, der sælger billetter til skyhøje priser til ofte udsolgte arrangementer.

Ifølge lovgivningen er det ulovligt at videresælge billetter til en højere pris, end den er købt for. Derudover risikerer man, at arrangementet allerede er udsolgt, eller at billetten simpelthen er falsk.

Hos Odense Sport & Event er der især problemer med falske eller kopierede billetter.
- Vi oplever desværre oftere og oftere, at vi må afvise folk i indgangen, der har købt falske billetter. Tit har de endda betalt overpris for billetten, er kommet langvejs fra og har bestilt overnatning. Men vi har intet valg, for hvis billetten ikke er ægte, kan vi ikke lukke dem ind, fortæller udviklingschef, Tue Kempf.

Derfor advarer Odense Sport & Event sammen med JVB Concerts kraftigt mod billethajer, hvor især aktøren Viagogo er meget aktiv for tiden.
Derimod skal man henvende sig til de officielle fynske udbydere:
Danbillet, Billetnet, Billetlugen, Fynsbilletten, OB.dk og Stereo Studio.

Oversigt

    Oversigt