Billetsalg skudt i gang: Lukas Graham vender tilbage

Hvis første gang er en succes - hvorfor så ikke forsøge at gentage den? Tinderbox har netop afsløret det første hovednavn - og det bliver til et gensyn med sidste års trækplaster.

Tinderbox bliver faktisk eneste festivalshow i 2017 for Lukas Graham, lyder det fra den fynske festival.

- Det er helt fantastisk, at det er lykkedes for os allerede nu at få Lukas Graham som et af hovednavnene på 2017-programmet til Tinderbox. Og at det så samtidigt bliver deres eneste festival i 2017 gør det til en ganske unik oplevelse for publikum.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

-Vi er jo i forvejen ikke forvænt med mange danske shows grundet deres store succes verden over, så det er helt ekstraordinært for os og for Odense, at vi eksklusivt kan offentliggøre ham til Tinderbox 2017, siger festivalchef Brian Nielsen.

Gruppen har taget USA og Storbritannien med storm - og superhittet "7 Years" har ligget nummer 1 i flere uger i Storbritannien - mens det er blevet til 32 uger på TOP 100 i USA, hvor det peakede på en andenplads tidligere i år. Og på YouTube har 354.754.129 set videoen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onkring 40.000 sang med på Mama Said og Drunk in the morning, da Lukas Graham gæstede Tinderbox og Tusindårsskoven i juni 2016.

Billetsalget begynder i dag klokken 10 på tinderbox.dk - her kan man også prøve at påvirke festivalen ved at komme med egne musikønsker.

Tinderbox afholdes igen i Tusindårsskoven i Odense i dagene 22. - 24. juni 2017.

 

Oversigt

    Oversigt